Hos Kennel Divine Moments planlægges hvert kuld med stor omtanke. Sundhed, temperament, racetype og de rette kombinationer er altid i fokus, så vi kan opdrætte hunde, der både trives som familiehunde, aktive træningsmakkere og udstillingshunde.
Nuværende status PT Har vi ingen ledige hvalpe.
Planlagt kuld i 2027
I starten af 2027 forventer jeg at få et kuld efter:
CH. Divine Moments Now You See Me "Nugget"
Er du interesseret i en hvalp? Du er altid meget velkommen til at kontakte mig – også selvom der ikke er hvalpe på vej lige nu. Mange familier tager kontakt i god tid, så vi kan lære hinanden at kende, inden næste kuld bliver født.
Når du skriver til mig første gang, vil jeg sætte stor pris på, at du fortæller lidt om jer selv. Der er ingen rigtig eller forkert familie – det vigtigste er, at jeg får et indtryk af, hvem I er, og hvad I kan tilbyde en hvalp.
Fortæl gerne lidt om:
Hvem I er, og hvem der skal bo sammen med hunden.
Om I har børn eller andre dyr.
Hvordan I bor.
Jeres hverdag og hvor meget tid hunden vil være alene.
Om I tidligere har haft hund.
Hvad I drømmer om at bruge hunden til – familiehund, udstilling, hundesport, avl eller noget helt andet.
Om der er særlige ønsker til køn eller farve.
Jeg matcher ikke hvalpene udelukkende efter farve eller udseende. Det vigtigste for mig er, at hver hvalp kommer hjem til den familie, som passer bedst til dens temperament og personlighed. Derfor fordeles hvalpene først, når de er gamle nok til, at jeg kan vurdere deres udvikling.
Mit mål er, at både hvalp og familie får de bedste forudsætninger for mange gode år sammen. Har du spørgsmål eller ønsker at blive skrevet op til et kommende kuld, er du altid velkommen til at kontakte mig på: 📧 [email protected]