Hos Kennel Divine Moments handler opdræt om meget mere end at få et kuld hvalpe. For mig handler det om at give hver enkelt hvalp den bedst tænkelige start på livet og om at skabe det helt rigtige match mellem hvalp og familie. Alle hvalpe bliver født i vores stue, hvor de fra deres allerførste dag er en naturlig del af familien. De vokser op tæt sammen med os, vores børn og vores øvrige hunde, og bliver mødt med masser af kærlighed, omsorg og hverdagens mange oplevelser. I takt med at hvalpene udvikler sig, bliver de introduceret til nye lyde, forskellige mennesker, underlag, legetøj, køreture og andre oplevelser, som er med til at styrke deres selvtillid og nysgerrighed. De har adgang til både en indendørs og en udendørs hvalpegård, hvor de trygt kan udforske verden i deres eget tempo. Jeg tror på, at de bedste forudsætninger for et langt og lykkeligt hundeliv skabes gennem et godt fundament – men også ved at den rette hvalp kommer hjem til den rette familie. Derfor vil jeg gerne lære jer lidt at kende, hvis I er interesserede i en hvalp fra Divine Moments. Fortæl gerne om jer selv, jeres familie, hverdag, bolig, eventuelle børn og andre dyr, jeres erfaring med hunde og hvilke forventninger I har til jeres kommende familiemedlem. Jeg udvælger ikke hvalpe ud fra farve alene, men ud fra temperament, personlighed og hvilket hjem, jeg vurderer, passer bedst til den enkelte hvalp. Mine hvalpe flytter tidligst hjemmefra, når de er 8 uger gamle, og først når jeg føler, at de er klar til deres nye eventyr. Når hvalpen flytter hjemmefra, medfølger: DKK-stambog DKK-købskontrakt Sundhedsbog Chipmærkning Første vaccination Ormekure efter gældende anbefalinger Grundigt sundhedstjek hos dyrlægen Gennemgang hos osteopat eller lignende behandler Alle Australian Shepherd-hvalpe bliver desuden øjenlyst, inden de flytter hjemmefra.
Mit ønske er ikke blot at sælge en hvalp – men at skabe et venskab med familierne, som varer hele hundens liv. Jeg følger med stor glæde mine hvalpe, når de flytter hjemmefra, og det betyder meget for mig at kunne følge deres udvikling gennem årene. Har du lyst til at høre mere om et kommende kuld eller blive skrevet op til en hvalp, er du altid velkommen til at kontakte mig.